Idyllen lever i og omkring Nysted, der ligger i et velbeskyttet nor. Tag et kig på byen fra havneområdet, og se over mod Ålholm Slot. Selve slottet er fra slutningen af 1200-tallet. Det er ikke åbent for besøgende, men du kan gå en tur i Ålholms smukke park og Hestehaven og rundt om Rørsø Fuglereservat.
I havnen er der mange aktiviteter, tag på sælsafari, lej vandcykel, spil minigolf, se på kunstudstilling i turistinformationen, spis en is eller nyd et måltid mad fra en af havnens restauranter med fin udsigt over vandet. I starten af august under Hajkutter-festivalen ligger mange smukke skibe langs kajen.
Nysted blev grundlagt 1409, og midtbyen har mange fine, gamle huse. Nysted Kirke er fra begyndelsen af 1300-tallet, og i 1650 blev tårnspiret tilføjet. På hovedgaden finder du Aarestrup-huset, hvor lægen og digteren boede Emil Aarestrup boede, marinemalerier i det gamle rådhus samt Danmarks eneste orgelmuseum.
Ved den gamle kirke afholdes Middelaldermarkedet 2. – 4. august. Her kan man rejse tilbage i tiden og opleve en autentisk atmosfære med musik, ridderkamp, mad og drikke.
Vi ses i Danmarks sydligste købstad, Nysted.