Nakskov

Image

Nakskov

Nakskov er Lolland’s største by og kan dateres 750 år tilbage. Byen ligger i bunden af Nakskov fjord, og fra bymidten kan du gå eller cykle med en smuk udsigt over fjorden ca. 3 km ud til Hestehovedet og tage et afkølende dyp fra den ikoniske badebro.

Syd for Nakskov langs fjorden ligger fiskerlandsbyen Langø. Fra Langø havn kan man se Nakskov, Enehøje og andre af de små øer og Albuen.  På Langø ligger Langø kirke, .
Langø Havn rummer både en lystbådehavn og en aktiv fiskerihavn, hvorfra man på udvalgte dage i sommerhalvåret, kan købe frisk fanget fisk. 
Der er 2 shelters hvor man kan overnatte, en cykelcamping, 2 gode legepladser, hvorpå den ene rummer en stor overdækket bålplads med god mulighed for at grille. Der er 4 autocamperpladser ved lystbådehavnen. I skolernes sommerferie og frem til Fjorddagene sidst i august, er den lille butik Tangladen, der sælger lokalt kunst og håndværk, også åben.
Der er rig mulighed for at gå nogle ture i naturen, langs vandet og en god børnevenlig badestrand 500 m. fra kirken. 


Image

Fra Langø er der 5 km ad diget til starten af Albuen, hvor man kan gå ad den 7,5 km tange helt ud til spidsen af Albuen. 
Her vidner lave volde og fordybninger i jorden om sildetiden midt i middelalderen, hvor folk fra nær og fjern kom til Albuen for at handle og købe salte sild.
Store og små huse bygget inden for de sidste 100 år stammer fra en tid, hvor mange mennesker flyttede til Albuen. Her ses fiskerhuse, lodshus, fyrtårn, skole og kystudkig. I første halvdel af forrige århundrede var der rigtig liv på Albuen. Fiskerne fangede masser af fisk hjulpet af fiskerkonerne, som satte orm på krogene og sørgede for børn, tøj, mad og hus. 
Lodserne havde travle dage med at sørge for at skibene kom ad den snoede sejlrende frem og tilbage til Nakskov. I dag kan man tage Postbåden fra Albuen ind til Nakskov - check sejltider her: https://www.postbaaden.dk/de/


Image