Fehmarn
Solskinsøen i Østersøen
Fehmarn er Tyskland’s tredjestørste ø (185 m2). Mod syd forbinder Fehmarnsundbroen øen med fastlandet og mod nord i Puttgarden er bindeleddet til Danmark færgefarten til Rødby, begge etableret som Fugleflugtslinjen mellem København og Hamborg. Overfarten tager 45 min., og færgerne sejler hver halve time. Fra Fehmarn kan man også tage på dagsudflugter til Lübeck med sit varierede kulturliv og historiske bygninger eller til Kiel, et af Tyskland’s primære maritime centre.
Øen er en af de mest solrige destinationer i Tyskland og kan tilbyde en 78 km lang kystlinje med såvel naturstrande, klinter og indsøer. Ved Burgtiefe og Wulfener Hals mod syd har de brede strande en caribisk flair og er særligt velegnede til børnefamilier.
Fehmarn er et kursted, og i bade- og kuranstalten FehMare, åbningstider: www.fehmare.de ved Südstrand kan du slappe af på tagterrassen med udsigt over Østersøen. Børn kan more sig med de interaktive vandlege og den lange rutsjebane. I stedets restaurant kan du forkæle dig selv med lækker mad.
Der er rig mulighed for shopping på Fehmarn og udover grænsehandelsbutikkerne med et varieret udvalg af bl.a. drikkevarer og slik, kan du i Burg finde en bred vifte af detailbutikker og et stormagasin med bl.a. modetøj, indretningsartikler og kunsthåndværk.
Året rundt kan du opleve en lang række forskellige festivals på øen (se bagsiden af denne brochure). Sæsonen starter med Rapsblomstringsfestivalen i landsbyen Petersdorf efterfulgt af de action-prægede vandsportsarrangementer Surf, SUP og Wingfoil. ”Bulli”-festivalen ved Südstrand tiltrækker folkevognsrugbrød-entusiaster, men også mange andre, der vil nyde stemningen med musikunderholdning, mad og drikke. I årets løb afholdes desuden flere musikkoncerter i Burg og rundt omkring på øen. – I december måned fyldes den centrale markedsplads i Burg med stande til det festlige og traditionsrige julemarked, og live musik fra scenen giver ekstra stemning. Spørg hos turistinformationerne, se side 82, efter opdaterede detaljer.
På en regnvejrsdag kan du også besøge sommerfugleudstillingen, marinecentret eller et af de mange små museer ved havnen Burgstaaken, f.eks. U-båds og søredningsmuseerne. Rundt på hele øen er der også et udvalg af minigolfbaner, både inden- og udendørs, hvor hele familien kan fornøje sig.
Turister på Fehmarn kan vælge mellem flere overnatningsformer, bl.a. ferielejligheder og -huse. Flere tilbyder også bondegårdsferie med mulighed for ponyridning m.m. Vil du bo tæt på havet og forkæle dig selv med gourmetmad? I så fald kan du bo på et af hotellerne eller ferielejlighederne ved Südstrand med skøn udsigt over havet.
Vi byder dig velkommen til den øen Fehmarn med såvel dejlige, fredfyldte naturområder som et væld af festlige arrangementer.
Guidede cykelture:
Hver torsdag fra maj til september kan man deltage på en guidet cykeltur. Ring til Claus Rahmberg, Mobil: +49 0152 2209 8112 og få flere oplysninger.
Du kan naturligvis også benytte ruterne til vandring.
Hvad enten du cykler eller vandrer, kan du hvile sig i ”mark-sofaerne” og tage ind på en af gårdcaféerne, der byder på dejlig kage og is.